ClausHeinrich avatar

Nye funktioner: Status opdatering ala Twitter på din profil

aNyhed.dk er i dag blevet opdateret med en ny funktionalitet – Det er nu muligt at skrive status beskeder under sin profil, følge sine venners status opdateringer og måske også skabe lidt snak på kryds og tværs.

anyhed profil status opdateringer

Udover at du selv i bedste Twitter stil kan skrive opdateringer, eller besvare andres via @ tagget, kan du også henvise til enkeltstående status opdateringer ved at benytte “Svar” funktionen, derved bliver det nemmere at holde en snak kørende.

Selve status opdateringes funktionen laver også automatiske opdateringer. Bla. når du tilmelder en nyhed/historie til siden eller hvis du skriver en kommentar til en af nyhederne på aNyhed.dk, vil det automatisk fremgå på din profil.

Alt i alt er det målet at det kan give lidt mere interesse i selve profilsiderne samtlige brugere har og burde give en lidt bedre sporing af de forskellige aktiviteter på aNyhed.

Du kan lave dine egne personlige indstillinger via din Profil.
Log ind, gå til din profil og tryk på Skift Indstillinger knappen under din avatar. Derefter vil du få muligheder for at aktivere/deaktivere forskellige elementer af denne funktion.

anyhed indstillinger - status opdateringer

Nu får det lov at køre lidt på siden og så retter jeg til med ting jeg finder undervejs. Kom gerne med forslag herunder.
Der er lidt småfejl (som altid :) – bla. på de enkelte status sider (permalink), men det arbejder jeg på at løse nu.

9 kommentarer til “Nye funktioner: Status opdatering ala Twitter på din profil”

  1. Kevin Steffer siger:

    Spændende, lad os se om vi får det brugt.

  2. Jacob Worsøe siger:

    Lækker opdatering. Bliver sjovt at se om det bider sig fast og bliver brugt.

    Får vi også mulighed for e-mail notifikationer ved kommentarer/stemmer til vores indsendte nyheder i samme opdatering? :)

  3. Er ikke sikkert folk vil bruge den manuelle status opdatering, men nu vil aktiviteter fremover blive gemt på ens side (og de venner man nu har – hele venne-funktionen får en ny betydning nu) – Men tror nu nok det vil sætte lidt ekstra fokus på de enkeltes profil over tid.

    @Jacob: Jo, nu er det sgu på tide den kommer tilbage den e-mail ved kommentar funktion. Har bikset med det her i nat og endelig fået det til at virke nogenlunde efter hensigten. Man vil nu kunne tilmelde/framelde email notifikation udfor hver enkelt af sine nyheder. pt. sendes der mail ud hvis der skrives en kommentar. (stemmer som du nævner skal overvejes nøje – vil ikke spamme folk).. Men test det ud.

  4. Jacob Worsøe siger:

    Claus: Fedt du har lavet funktionen igen :)

    Jeg ved godt at det kan blive lidt “spammy” hvis man modtager en mail hver gang ens nyhed får en stemme, men det er jo også meget sjovt at følge med i. F.eks. hvor hurtigt de første stemmer kommer efter man har udgivet artiklen, etc.. Desuden kan det også være rigtig sjovt at kunne følge lidt med i hvordan man får stemmer over tid. F.eks. hvis en gammel artikel pludselig begynder at få stemmer igen og sådan.

    Men det skal selvfølgelig laves som en option, så man selv kan vælge :)

  5. Jacob Worsøe siger:

    Nu vi snakker om mails, så har jeg forresten ikke fået en mail om at du har svaret i denne tråd. Jeg ved ikke om det er en fejl, eller funktionen bare ikke er lavet, men synes lige du skulle vide det :)

  6. Det er fordi det ikke er standard i WordPress at udsende mails ved kommentarer. Men nu du siger det, smider jeg da lige Subscripbe to comments på bloggen her. Tak for tippet :)
    Update: Det er hermed gjort og ser ud til at virke

  7. Jacob Worsøe siger:

    Lækkert! Der er ikke lang tid fra tanke til handling her på siden – det er rigtig fedt for brugerne :)

    Hvad siger du til min tanker om e-mails når der bliver stemt?

  8. Det må være en af mine forcer at få lavet de ting brugere foreslår, hurtigt :) Nogle ting er naturligvis nemmere at gå til og dem napper jeg først.
    Vedr. mail ved stemmer er det noget jeg vil overveje lidt – er nogle tekniske ting der skal være i orden før jeg begiver mig for dybt ud i det (må bla. ikke sløve processen i at afgive stemmer).
    En af de ting jeg faktisk havde overvejet, var at udsende mail når ens nyhed rammer forsiden + opdatere ens status på profil siden hvis forsiden rammes.

    Dog vil jeg lige give nyeste opdateringer lidt tid og finde aktuelle bugs og få dem rettet. Når alt spiller på den front, kigger jeg videre på dine forslag.
    Og mange tak for interessen Jacob :)

  9. Jacob Worsøe siger:

    Jamen selv tak, det er en fornøjelse at følge dit arbejde med sitet :)

    Det lyder også spændende med at få en mail når ens nyhed bliver “populær”, men jeg kan godt forstå at det naturligvis ikke må sænke hastigheden på siden for meget. Mail notifikationer på bloggen fungerer forresten perfekt :)

Skriv et svar


Om aNyhed  •  Stem Knapper  •  Knap Generator  •  Avanceret søgning  •  RSS Feeds  •  FAQ  •  Blog  •  ^ Til Toppen
Drives af Koala Designs | Danske Hjemmesider | Blog Indeks