Jeg har aldrig haft idoler. Dette selvom jeg er uddannet i en branche, hvor mange dyrker gurus og mentors - ofte uden at kende dem. Det synes jeg er noget pjat, og har desuden altid haft for travlt med mit eget til at bruge tiden på at forherlige andre. Men er der én jeg altid har haft særdeles stor respekt for, er det arkitekt, designer og storrestauratør Sir Terence Conran. Og det lige siden jeg i sommeren '98 ankom med fire-toget til hovedstaden, og efterfølgende endte midt i orkanens øje på Konrad. Lige da stedet eksploderede i et sandt inferno af IT-boble, overflod og objektiv skønhed.

Her blev jeg, ellers uhørt, af ufaglærte læremestre sat ind i hvordan et serviceorgan fungerede i sin yderste potens. Selv datidens danske Michelin-restauranter stod på perronen og så toget suse forbi. Lige med undtagelse af, da jeg arbejdede på den 2-stjernede The Square i Mayfair, har jeg aldrig været vidne til en mere velsmurt maskine end Konrads. Konceptet var skabt med inspiration af Conrans meritter på den Londonske restaurantscene. Det forsøgte man da heller ikke at lægge skjul på. Selv navnet Konrad, var ment som en hyldest til den karismatiske og til tider selvironiske bon vivant.

Følg linket og læs hele Kristian Brask Thomsens levemandserindring fra Custom House, Bacino. bacino      custom house      kristian brask thomsen