Athena har d. 1/3 ansat Kenn Klein som Sales Director.

Kenn kommer fra en stilling som Sales Manager hos Komplex it, hvor han har haft ansvaret for salgsafdelingen, samt har fungeret som account manager for udvalgte kunder. Kenn kommer med 18 års salgserfaring og ser frem til at dele ud af sine erfaringer samt fungere som sparringspartner og coach over for vores partnere.

Han har igennem sin karriere mestret salget i dets mange facetter og har bestridt adskillige stillinger indenfor account management og salgsledelse, ligesom han har drevet egen virksomhed. Kenn har endvidere opbygget solid erfaring indenfor procurement og project management. I rollen som Sales Director hos Athena vil Kenn videreudvikle den eksisterende salgsorganisation og vores markedsposition.

Om sit skifte til Athena siger Kenn: ”Jeg valgte at skifte til Athena, da jeg ser en professionel organisation med stort potentiale for managed services og samtidig er jeg utrolig positiv overfor, at man hos Athena har valgt at fremtidssikre og investere i unikke faciliteter og infrastruktur, som er innovativ. Infrastrukturen er unik på markedet, fordi den yder en markant bedre performance, tilgængelighed, skalérbarhed og flere avancerede funktioner end nogen anden IT infrastruktur i samme prisklasse”.

Vi er glade over at erhverve endnu en dygtig ressource til Athena Holdet og er sikre på, at Kenn med hans gode forretningssans, positive drive og professionelle tilgang til tingene vil gøre vores salgsorganisation endnu bedre.

Kenn kan kontaktes på tlf. 21 77 73 53 og på kk@athena.dk kenn klein      athena      salgschef      sales director     



Om aNyhed  •  Stem Knapper  •  Knap Generator  •  Avanceret søgning  •  RSS Feeds  •  FAQ  •  ^ Til Toppen
Drives af Koala Designs | Danske Hjemmesider | Blog Indeks