Athena realiserede i 2013/14 en stigende omsætning og investerede væsentligt i ny teknologi.

Omsætningen i 2013/2014 viste en fremgang, efter de seneste to års fald, der skyldtes strategiændring og afståelse af aktiviteter. Omsætningsstigningen har til dels baggrund i opkøbet af virksomheden Secure Network A/S i oktober 2013, men også i en organisk vækst på virksomhedens kerneområde IT Outsourcing og Hosting.

Købet af Secure Network A/S påvirkede resultatet negativt i 2013/2014, men bidrager nu positivt, hvilket forventes at fortsætte i de kommende regnskabsår.

Athena besluttede i efteråret 2013 at etablere en helt ny driftsplatform baseret på den nyeste og mest fremtidssikrede teknologi. Denne investering har haft negativ indflydelse på virksomhedens resultat i 2013/2014, men vil allerede i indeværende år have en mærkbar positiv effekt. Den nye platform giver virksomheden mulighed for at forfølge de væsentlige markedstrends i retning af bl.a. Cloud- , Mobile- og Big Dataydelser.

Således har Athena allerede i første halvår bl.a. lanceret flere nye avancerede cloud-løsninger, hybride løsninger, samt den første Big Data as a Service-løsning i Danmark.

Athena forventer i regnskabsåret 2014/15 en omsætning på DKK 56-58 mio. og et EBITDA i størrelsesordenen DKK 12-13 mio. I regnskabsåret 2014/15 vil der blive fokuseret på organisk vækst samt yderligere optimering af driften. Selskabet vil endvidere afsøge mulighederne for at vokse gennem opkøb og strategiske alliancer.
athena      årsregnskab      investering      datacenter     



Om aNyhed  •  Stem Knapper  •  Knap Generator  •  Avanceret søgning  •  RSS Feeds  •  FAQ  •  Google+  •  ^ Til Toppen
Drives af Koala Designs | Danske Hjemmesider | Blog Indeks