Find den vigtigste detalje i dine mange forskellige data på den halve tid og træf lynhurtige beslutninger baseret på millioner af virkelige observationer – for færre ressourcer. Dette er kernebudskaberne i en helt ny softwareydelse, Big Data as a Service, som Athena IT-Group forhandler som den første i Danmark.

IBM’s supercomputer Watson, kan tygge sig igennem uendelige mængder data på få sekunder og spytte klokkeklare resultater ud på alverdens forespørgsler. En lignende softwareydelse fra IBM er nu tilgængelig for mindre og mellemstore virksomheder.

”Løsningen kan scanne 128 GB data per sekund og spytte resultater ud op til 100 gange hurtigere end traditionelle BI-løsninger. Virksomheder kan sende forespørgsler af sted og få yderst troværdige svar retur, baseret på egne og offentligt tilgængelige data. Det gør det nemmere at navigere i datamyriaderne og træffe de rette beslutninger – lynhurtigt,” siger Jens Erik Thorndahl, CEO i Athena IT-Group.

Beslutningsgrundlag på millioner af virkelige observationer
Athena IT-Group’s første kunde er analysehuset DAMVAD, som leverer politisk og økonomisk evidens for vigtige strategiske beslutninger til myndigheder og virksomheder i Norden, Europa og USA. DAMVAD hjælper big data-kunder i Danmark, Norge og Sverige med at gennemtygge uendelige mængder data og give klokkeklare svar om markeder og trends.

”Kort fortalt hjælper vi med at skabe mening i data for de centrale beslutningstagere, der ikke nødvendigvis har apparatet til at overskue, finde og analysere de signifikante og afgørende elementer i de mange data. Vi knuser ikke bare tal, men hjælper beslutningstagere til at træffe beslutninger ud fra den faktiske adfærd blandt hundreder, tusinder eller millioner af virkelige observationer,” siger Kristian Mørk Puggaard, adm. direktør i DAMVAD.

Bedre resultater for færre penge
Der skabes hver dag 2,5 trillioner bytes data, og 80 pct. af alle data i verden er skabt alene i løbet af de sidste to år.

”Behovet for intelligent talknuseri og dataanalyse er enormt, uanset om vi taler om små eller store virksomheder. Med Big Data as a Service behøver virksomheder ikke investere i hardware og ekstra bemanding til at drive løsningen, og prisen for en internetbaseret ydelse er væsentlig lavere og kan tilpasses nøjagtigt til virksomhedens behov. Desuden giver denne løsning langt mere indsigt i data end de klassiske analyseværktøjer som Excel, SAS og SPSPS. Så løsningen skaber stor værdi for virksomheder af alle størrelser,” siger Jens Erik Thorndahl.

Athena IT-Group er den første forhandler i Danmark af Big Data as a Service - den ekstremt kraftfulde analyseapplikation via nettet,.

Løsningen er målrettet alle typer af datatunge virksomheder, fx analyseinstitutter, sundheds- og miljøorganisationer, meteorologiske institutter og virksomheder, der lever af at sælge nøjagtige data. Men også virksomheder, der gerne vil lave forretningsanalyser og salgsstatistikker, vil få et kraftfuldt værktøj til at bearbejde og visualisere sådanne data med.

Læs mere på www.athena.dk/bigdata eller kontakt Athena på tlf. 70253030. bigdata      hosting      datacenter      athena     



Om aNyhed  •  Stem Knapper  •  Knap Generator  •  Avanceret søgning  •  RSS Feeds  •  FAQ  •  Google+  •  ^ Til Toppen
Drives af Koala Designs | Danske Hjemmesider | Blog Indeks