Intetsteds i landet var købstædernes økonomiske centralitet så gennemhullet som på Lolland og Falster. På den ene side var de klemt af fiskerlejerne og bøndernes handelsrettigheder, som aldrig blev helt knægtet. På den anden side var de geografisk nærmest lukket inde, på Lolland omspundet af massive godskomplekser - på hvis birketing tilbud og handelstvister skulle afgøres - og på Falster endog af det store krongods. Indsatsen for at henvise bønderne til den "rette plads" i arbejdsdelingen kan føres tilbage til 1440'erne. I to fællesprivilegier for Lolland stræbte Christoffer 3. efter at placere købstadstorvene som de eneste tilladte omsætningssteder. Den almindelige torvetvang gik hånd i hånd med forbud mod ulovlige havne, forprang og bøndernes handelssejlads. Det hed sig, at tiltagene var udløst af klager fra borgerskabet.
Men de rummede for høje ambitioner, og i 1454 blev der slået en flig af totalforbuddet, da bønderne fik lov at drive handelssejlads på særlige årstider. I 1460 fik bønderne på Lolland kongebrev på, at de måtte sejle til Tyskland med egen avl, og i 1488 gav dronning Dorothea rostockerne lov til at besøge fiskeriet og gøre handel ved Lolland, Falster og Møn. Øerne i Smålandsfarvandet, Fejø, Femø og Askø, blev holdt helt uden for købstadstvangen og fik i 1550 lov til at sejle til Tyskland for at sælge og købe til deres husholdningers fornødenhed.
billig      tilbud      gratis      håndværker     



Om aNyhed  •  Stem Knapper  •  Knap Generator  •  Avanceret søgning  •  RSS Feeds  •  FAQ  •  ^ Til Toppen
Drives af Koala Designs | Danske Hjemmesider | Blog Indeks