Er du selvstændig, mindre virksomhed, forening eller lignende, med behov for et billigt regnskabs-/virksomhedssystem, studerende med behov for at lære noget om bogholderi eller blot nysgerrig er ”Svensmarke Regnskab” eller ”Svensmarke Virksomhedssystem” måske noget for dig.

Da jeg startede som ung revisor for 46 år siden foregik bogføring i de fleste små og mellemstore virksomheder med blæk/papir og i hånden. Det mest udbredte og billigste regnskabssystem hed Taylorix – og der er godt nok sket meget siden da, skal jeg lige love for.

Som virksomhedsøkonom har jeg altid forsøgt at minimere faste omkostninger, det være sig indenfor alle områder, også de administrative. Cost/benefit vurderinger kan så eventuelt argumentere for en forøgelse af de faste omkostninger, også til regnskabssystemer, det giver sig selv.

Vi stod selv, i Svensmarke Økonomi ApS, som virksomhed med interesser indenfor bl.a. IT-projekter og administration af selskaber og ejendomme med den udfordring at skulle finde et godt og billigt regnskabs-/virksomhedssystem, der kunne mere end blot bogføring og fakturering. Problemet var ikke at finde et godt, dem er der en del af, men det var svært at finde et både godt og billigt – derfor udviklede vi et selv i Excel/VBA, og besluttede at andre da også skulle have muligheden for at benytte det.

Systemerne er "off-line"- systemer, således at data kan opbevares 100% fortroligt og sikkert – husk dog back up!
Begge opfylder naturligvis bogføringsloven og forudsætter MS Office 2016 eller nyere.

Alle er velkomne til at rekvirere vor gratisudgave med bogholderi/regnskab alene eller virksomhedssystemet til 600 kr ex. moms en gang for alle. Sidstnævnte kan afprøves gratis i 30 dage.

Er i en forening drevet af frivillig arbejdskraft, er begge systemer gratis.

Vi kan kontaktes via mail svensmarke@outlook.dk og du kan læse mere om os på facebook.

vh. Peter
Svensmarke Økonomi ApS regnskab      bogholderi      lager      faktura      tilbud      projekt     



Om aNyhed  •  Stem Knapper  •  Knap Generator  •  Avanceret søgning  •  RSS Feeds  •  FAQ  •  ^ Til Toppen
Drives af Koala Designs | Danske Hjemmesider | Blog Indeks