Startinfo.dk lancerer nu en ny landsdækkende kalender for iværksætterarrangementer. Vi følger løbende hele iværksætter øko-systemet i Danmark og udvælger de arrangementer, iværksætterkurser, workshops og events, der retter sig mod nye iværksættere og relativt unge virksomheder.
Vi filtrerer derfor de udbudte arrangementer, så alle begivenheder målrettet store firmaer, eller kurser der er voldsom dyre frasorteres. Og vi deler både private virksomheders events samt naturligvis de begivenheder og kurser, som erhvervskontorerne, Erhvervshusene, Iværksætter Danmark, Vækstfonden, Google Succes Online og mange, mange andre udbyder.






