”Kick Off -2011” Gratis kreativt rådgivningsforløb for fire kreative i fire måneder.

Jeg har rådgivet flere sangere, kunstnere og andre kreative, men de har aldrig mødt hinanden og fået den fælles kampgejst og det gode dynamiske flow som man kan få ved at være en del af en gruppe med andre kreative ligesindede.

Jeg har selv nydt godt af at få hjælp fra andre som har haft redskaber jeg endnu ikke kendte til, og jeg er vokset betydeligt i grupper med andre kreative hvor sparring og god energi har været nøglen til vores fælles fremgang og personlige succes.

Derfor, og fordi jeg har lyst til at være med til at gøre en forskel for andre kreative, har jeg besluttet mig at give fire kreative personer et gratis ”Kick Off” i fire måneder fra Februar –Maj 2011.


Rådgivningsgruppen vil foregå således:

Fra Feb.-Maj 2011 mødes vi fire gange i mit studie i Kbh NV, og har fire lange arbejdsdage hvor jeg hjælper jer med at komme videre med jeres idéer, projekter, og mål.

Jeg indleder hvert møde med forskellige opgaver vi laver sammen på dagen, og der vil også være fælles coaching hvor vi alle sparre til én af de andre deltagere. Dvs. Der vil både være fokus på hele gruppen, men også på dig som kreativ individualist , med dine egen ønsker for 2011.


Er du en af de fire kreative?
Det er du hvis:

* - Du har en konkret idé, projekt eller mål som du ønsker at arbejde med i 2011
* - Du er meget seriøs omkring dit arbejde og vil virkelig give det et ordenligt skub sammen med tre andre ligesindede
* - Du vil tage ansvar og virkeliggøre den sparring du modtager fra gruppen, men også hjælpe de andre tre videre med din egen sparring , gode energi og idéer.



Hvis det er dig skal du:

* - Sende mig en mail med en beskrivelse af dig og din idé, projekt eller mål for 2011. (max to A4 sider)
* - Skrive ”Kick Off – 2011” i emnefeltet – info@nadjakalnaes.dk
* - Sende mailen inden d. 14 /1 -2011
* - Huske at fortælle hvorfor det skal være dig der skal være en af de fire udvalgte, og fortælle både hvad du vil, kan og ønsker, men også hvad du ønsker at bidrage med til gruppen.


Lidt om mig:

Nadja Kalnæs 31 år, bor på Frederiksberg sammen med min kæreste.

Har mere end 10 års professionel erfaring med sang, teater & undervisning
Har de seneste 6 år produceret teaterforestillinger, koncerter og arbejdet med ledelse, projektstyring, budget-håndtering, branding, markedsføring ,pr/presse, strategi, fundraising & rekruttering.
Kreativitet, organisering, vision & drivkraft er nøgleord i mit arbejde.

Uddannet Sceneproducent fra Statens Teaterskole, Autoriseret Komplet Sangunderviser fra Complete Vocal Institute og Musicalperformer fra Det Danske Musicalakademi.

Mine specialer er:

Teater- & Koncert-produktioner
Organisering & Projektledelse
Kreativ idéudvikling, Promotion & Branding
Fundraising, Spons. & Marketing
Sang, Rådgivning & Netværk

---------------------------------------------------

De fire udvalgte får besked i uge 3 2011.

Jeg glæder mig til at høre fra dig. :)


Rigtig god jul og godt ”Kick Off” i det nye år.

Nadja Kalnæs kreativitet      rådgivning      gratis      nadja kalnæs     



Om aNyhed  •  Stem Knapper  •  Knap Generator  •  Avanceret søgning  •  RSS Feeds  •  FAQ  •  ^ Til Toppen
Drives af Koala Designs | Danske Hjemmesider | Blog Indeks