At bruge PR og pressemeddelelser i markedsføringen er ikke en nyhed. Kan man selv finde emnet, vinkle historien og skrive pressemeddelelsen så den bliver interessant, er det også en gratis måde at markedsføre sig på. Den eneste udgift er ens egen tid. For mindre virksomheder eller iværksættere med små markedsføringsbudgetter – eller kr. 0 til markedsføring – er PR og pressemeddelelser derfor ofte ret interessante.

SCOR I AGURKETIDEN
I disse dage oplever vi agurketiden. En periode som typisk er præget af sommerferieramte redaktioner og varmegrader, der får os til at tænke på meget andet end arbejde. I en agurketid er det som regel meget nemmere at få pressemeddelelser optaget. Det sker ganske enkelt mindre om sommeren, hvorfor print og online medierne mangler stof. Herudover er der færre journalistiske medarbejdere til at behandle stoffet på redaktionerne på grund af sommerferie afviklingen.

DET ER NU DU SKAL RYKKE
Netop denne sommer/agurketid er det oplagt at bruge pressemeddelelser i markedsføringen. Det er der en helt konkret grund til: Det dårlige vejr. I småkøligt gråvejr og silende regn er der meget få, der vover sig ud til stranden eller dyrker haven. Er man således tvunget til at være indendørs i årets længste ferie, ja så bruger man naturligt nok mere tid på læsestof og internettet. Så vil du give din markedsføring en lille saltvandsindsprøjtning, så er det altså NU du skal rykke. Ikke om nogle uger…

3 GODE RÅD TIL DIN PRESSEMEDDELELSE
Nogle mennesker har det nemmere ved at skrive pressemeddelelser end andre. Jeg synes eksempelvis det er ret spændende at arbejde med den slags. Hvis du selv skriver din pressemeddelelse har jeg 3 små hurtige råd til dig:

1. Sæt dig i læserens sted når du vælger emne til din meddelelse
- Er det interessant for læseren, er det interessant for redaktionen/journalisten

2.
Giv emnet/historien en interessant vinkel
- Find det der kan gøre meddelelsen til spændende læsning

3.
Send pressemeddelelsen til de media, der giver mening
- En pressemeddelelse om nye løbesko bliver alligevel ikke optaget i Bladet Sumobryderen

PRESSEMEDDELELSER SOM ONLINE MARKEDSFØRING
Før i tiden skrev man pressemeddelelser til aviser, magasiner og fagblade. I dag er det både print og online media, man kan gå efter at få sin pressemeddelelse optaget i. På den måde kan man sige, at pressemeddelelser er blevet en del af en virksomheds online markedsføring.

Held og lykke med sommerens PR arbejde!

Søren Baron Rom
BARON & COMPANY reklamebureau
pr      online markedsføring      pressemeddelelse      markedsføring     



Om aNyhed  •  Stem Knapper  •  Knap Generator  •  Avanceret søgning  •  RSS Feeds  •  FAQ  •  ^ Til Toppen
Drives af Koala Designs | Danske Hjemmesider | Blog Indeks